I Katrinebjergs Atletikforening (KAF) samler vi de studerende på Katrinebjerg til sport. Vores mål er, at danne rammerne for at de studerende kan mødes på tværs af uddannelser og årgange.

Foreningen blev dannet i september 2014 af en håndfuld studerende fra Informationsvidenskab. Ønsket var at skabe en idrætsforening for alle de studerende på Katrinebjerg. Det hele startede med fodbold, men visionen vil altid være at tilbyde hvilken som helst sport, der måtte være opbakning til.

På nuværende tidspunkt har KAF’s fodboldafdeling et herrehold og et damehold, som begge er tilmeldt i DBU’s turneringer, et volleyhold samt et kvindehold i håndboldafdelingen, som er tilmeldt i DHF’s rækker.

Alle går på banen for at vinde, men det ultimative mål er, at klubben skal være et sted, hvor det sociale kommer først. Der skal være plads til alle, lige meget om du er Messi, eller aldrig har rørt en fodbold før.